PILATES HOS KLINIK LA MANO

Pilates hos Klinik La Mano er et mix af både nye og gamle pilatesøvelser, kombineret med øvelser vi mener giver dig det bedste udgangspunkt for at forebygge og behandle skader. Træningen kan være hård, den kan være blid og den kan være en kombination, men det der kendetegner træning hos Klinik La Mano er, at alle kan være med, uanset udgangspunkt.

Varigheden af vores træningslektioner er helt unik, vi har valgt at afsætte 75 min. til en træningslektion. Det er vigtigt for os, at der er tid til grundighed og fordybelse.

Vi adskiller os fra andre pilatesstudioer, ved at vi også har massage, det anser vi som en styrke, idet at vi ofte har en anden tilgang til kroppen og bevægeapparatet.

Undervisningen foregår på små hold á max 8 personer, dette gør undervisningen langt mere personlig og giver mulighed for grundig vejledning.

Vores undervisere er højt uddannede og har en sund og faglig tilgang til kroppen. Hos os kommer personen først frem for principperne.
Vi er en lille hyggelig klinik og derfor vil vi hurtigt få en dybere forståelse for den enkeltes liv og udfordringer, det er noget vi er stolte af og vægter højt.

Holdplan

Oktober - december 2019

Holdbeskrivelse

Pilates holdtræning på små hold á max 8 personer – intenst og personligt med den bedste rådgivning.

Holdtræningen kører som et lukket hold med kun 8 personer, hvor du tilmelder dig et forløb på 8 gange træning á 75 min. Det foregår på fastlagte datoer og klokkeslæt - og med de samme deltagere over en hel sæson.

Blid træning for både krop og sjæl. Vi træner kroppens funktionalitet og styrker de dybe stabiliserende muskler. De stabiliserende muskler styrker vores ryg og forbedrer vores holdning. Pilates er velegnet for dig med ryg-, nakke- og ledproblemer.

Udover at styrke kernemuskulaturen (primært ryg- og mavemuskler), øger du også kroppens smidighed igennem udspændings- og afspændingsøvelser. Vi har også fokus på at bruge vejrtrækningen mest hensigtsmæssigt. Holdet er derfor også velegnet til dig, som har brug for at stresse ned og finde din indre ro.

;