Hvad er stress?

Stressbegrebet er ikke klart og entydigt defineret. Begrebet stress bruges bredt, både i hverdagen og i medierne. Det bliver ofte brugt som et synonym for travlhed eller sygdom. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan udløse forskellige sygdomme.

Stress-reaktionen er vores alarmberedskab. Alarmen sætter i gang, når vi kommer i udfordrende situationer - det kan for eksempel være, når der sker noget uventet. Det er vigtigt at skelne mellem to slags stress: Den kortvarige og den langvarige stress.

Kortvarig stress er normal og gavnlig

Kortvarig, akut stress oplever vi, når en situation presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Det sætter gang i vores autonome nervesystem, som pumper hormonernes adrenalin og kortisol ud i kroppen. Formålet er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle. Bagefter slapper kroppen igen af og restituerer sig. Får vi løst udfordringen, der stresser os, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den, falder kroppens alarmberedskab hurtigt igen. Det er nødvendigt for os at kunne reagere hurtigt i pressede situationer, og stressreaktionen er derfor sund.

Langvarig stress er skadelig

Den langvarige stress opstår, når de situationer, der stresser os, ikke forsvinder eller bliver håndteret, men fortsætter i uger, måneder eller år. Hvis kroppen igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol, er den i konstant beredskab. Når kroppen på denne måde ikke får lov til at slappe af, bliver det skadeligt for os. Kroppen kan f.eks. undertrykke vores behov for mad eller søvn, hvilket på sigt går ud over vores helbred og velbefindende.

Længerevarende eller gentagne stressperioder kan derfor med tiden også være årsag til depressioner og hjerte-kar-sygdomme.

;